Home / Fest / Tænkeboks
tænkeboks regler

Tænkeboks

Her finder du de officielle regler til tænkeboks spillet

Tænkeboks er et terningespil, der findes i mange varianter. Det kaldes også for både Løgn og Snyd. Desuden er der også mange måder at afvikle spillet på, men herunder kommer der i hvert fald ét bud.

Dette skal du bruge:

  • Fire terninger og et raflebæger pr. deltager
  • Minimum to deltagere

Sådan spiller du Tænkeboks

Det er et relativt simpelt spil, der handler om at være den første til at komme af med sine terninger. Det starter ved at alle deltagere slår en gang med alle terninger i raflebægeret, uden at vise dem til hinanden. Nu skal første mand starte med at gætte på, hvor mange ens, der er i alt.

Han kan fx sige ’5 ens’ eller ’5 firere’. Nu skal næste deltager (efter urets retning) byde op. Det vil sige, at den næste deltager kan vælge at sige fx ’6 ens’ eller ’6 femere’. Man kan dog også vælge at sige, at man ikke tror på det, hvilket man gør ved at løfte sit bæger.

Hvis man løfter sit bæger, så skal alle deltagere gøre det. Nu skal terningerne tælles sammen. Hvis ham eller hende, der løftede bægeret, har ret, så vinder man runden og må lægge en terning fra sig. Hvis man ikke har ret, så må alle de andre lægge én af deres terninger fra sig.

Det er altid rundens taber, der starter med at give den første melding i næste runde.

Flere regler til Tænkeboks:

  • Ettere gælder for alt. Det vil sige, at har man en etter og to seksere, så har man faktisk tre seksere i alt.
  • Når man kun har to terninger tilbage, og slår en etter og en toer, så betyder det, at man har tre af en slags. Det kaldes for en trappe. Sådan gælder det også ved fx tre terninger, hvor man så skal slå en etter, en toer og en treer. Har man én terning og slår en etter, så gælder den for to af en slags.
  • Det er selvfølgelig personen, der først kommer af med alle sine terninger, der ender med at vinde spillet. Man spiller indtil der kun er én person, der har terninger tilbage.

Check Also

25 års jubilæum

25 års jubilæum

Det er noget helt unikt at kunne fejre et 25-års jubilæum. Det er gældende, uanset ... Læs mere

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *