Home / Fest / Seddel under tallerken
seddel under tallerken

Seddel under tallerken

Seddel under tallerken er en klassisk selskabsleg og festleg, der kan laves til stort set alle selskaber. Her finder du reglerne og ideer til, hvad der kan stå på sedlerne.

Lad det være sagt med det samme: sedler under tallerknen er en super sjov selskab der altid får folk til at grine højlydt når legen først kommer ordentligt igang.

Reglerne er som følger: inden festen starter der skal du som vært eller arrangør have forberedt dig ved at skrive en række missioner på små lapper papir, som foldes sammen og lægges under… jep, du gættede rigtigt – under hver en tallerken – deraf kommer navnet (som en eller anden godt nok må have tænkt længe over;)). Når festen går i gang og du har præsenteret planen for aftenen kan du passende lade som om du pludselig kommer i tanke om noget: “Nå ja, og så havde jeg næsten glemt, når i lige om lidt kigger under jeres tallerken så vil i opdage at der ligger et lille stykke sammenfoldet papir. Fold det ud og læs hvad der står på, og sørg for at de kun er dig selv der ser hvad der står på sedlen. INGEN af de de andre gæster må under nogen som helst omstændigheder se hvad der står på din eller nogen af de andres. Man må altså kun se hvad der står på ens egen seddel. Når I har gjort det skal I i den næste time udfører det der står på sedlerne”.

LÆS HER: De 10 SJOVESTE selskabslege

missioner til seddel under tallerken

Hvad kan der så stå på sedlerne for hver enkelt gæst? Det er sådan set op til fantasien, men her kommer en lille liste med ideer som du eventuelt kan få noget inspiration fra. Husk dog at det er sjovt hvis man kan gøre missionerne som hver gæst får så sjov som mulig, men man skal stadig passe på at det ikke bliver helt for åbenlyst, fx så lavede jeg denne leg til nytår for et par år siden, og her skrev jeg på en af sedlerne at en af gæsterne skulle skåle hver gang der var fyrværkeri udenfor – han fik ikke lov at sidde ret meget ned og det var til stor morskab for os allesammen!

Her kommer et par ideer til ting man kan skrive på sedlerne:

  1. Du skal stille dig op i løbet af aftenen og holde en tale på mindst et minut. I løbet af talen skal du fornærme en af gæsterne og spørge en anden om de vil lægge arm med dig.
  2. Du må kun tage bider af maden når din sidemand drikker.
  3. Du skal være i tre forskellige slags humør. Du skal være i hvert humør i minimum fem minutter ad gangen. Først skal du være i dårligt humør. Derefter skal du være i et ekstremt optimistisk humør og til slut skal du være i et humør efter eget valg.
  4. Tag dine sko af og stil dem ved siden af dig.
  5. Sig skål mindst 5 gange under middagen.
  6. Du skal under middagen løbe tre gange rundt om bordet. Du bestemmer selv tidspunkt.

BONUS TIP: At lege seddel under tallerknen er en sikker vinder hver gang. Legen bliver dog kun sjov hvis man formår at lave nogle missioner eller skrive ting på sedlerne som er så sjove som muligt. Her kommer en lille bonus ide som man måske kan flettet ind i sin egen leg. Det er super sjovt at lave missioner, der påvirker hinanden eller som starter en kædereaktion af forskellige missioner der bliver aktiveret. Lad mig her give et eksempel: man kan have en seddel hvor der fx står at man i løbet af middagen skal rejse sig op 5 gange i løbet af hovedretten. På en anden seddel kan der stå at hver gang, der er en person der skåler skal man gå under bordet og være der i mindst 30 sekunder. Ligeledes kan der være en seddel hvor der står at hver gang en person går under bordet, så skal man fortælle sin sidemand  eller sidekvinde et overdrevet sødt kompliment. Sådan kan man fortsætte og fortsætte.

 

[ratings]

Check Also

drukspil for 2

Drukspil for to

Leder du efter ideer til drukspil for to? Se med her  Nogle er til fester, ... Læs mere

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *