Indslag til 40 års fødselsdag – sjove og gode ideer.
Hvis du snart skal til en 40 års fødselsdag hos en, du holder meget af, skal du selvfølgelig også sørge for at gå all in på et sjovt og anderledes indslag.
Når det er en 40 års fødselsdag, vil der sikkert være mange forholdsvis unge gæster, så derfor går det altså ikke, at det bliver for kedeligt og langtrukkent. Derfor skal du finde på et indslag, som er sjovt og friskt, og som i hvert fald ikke kommer til at vare alt for lang tid. Og lige netop den slags indslag får du 3 gode ideer til her.
Find sjov underholdning og gode indslag til 40 års fødselsdagsfesten
Kig med herunder for at få inspiration til festen.
Book en tryllekunstner – for alle kan lide magi
For at gøre noget anderledes til fødselsdagen, og noget som ingen nok havde set komme, kan du vælge at hyre en tryllekunstner, som kan komme og lave lidt magi for gæsterne.
Det er nok ikke mange, som forventer den slags indslag til en 40 års fødselsdag, hvilket bare gør det endnu bedre. Derudover er tryllekunstnere ofte ret underholdende, selvom det jo primært handler om magi, så det vil helt sikkert også være et indslag, hvor man kan få et smil på læben. Måske kan du endda få det ordnet, at der kommer et tryllenummer, som på en eller anden måde involverer aftenens fødselar – det kunne i hvert fald være gennemført.
Et band der kan sætte festen i gang
Hvis du bare gerne vil komme med et sikkert indslag, som helt sikkert kan sparke gang i festen, kan du også vælge at hyre et festband, som i en times tid kan få gang i en lille fest. Det kunne eksempelvis være et band, som udelukkende består af dragqueens, da det gør det anderledes og mere festligt. Så kommer du nemlig også med et indslag, hvor alle gæsterne kan være med. Med et festligt og musikalsk indslag som dette, kan du få folk op fra deres stole og sørge for, at der bliver sat gang i et brag af en fest.
En kahoot med tilhørende præmie
Hvis du hellere vil gå den hjemmelavede og personlige vej, kan du eventuelt vælge at lave en kahoot omhandlende aftenens fødselar og de første 40 år af vedkommendes liv. Her er der nemlig også mulighed for, at alle gæsterne kan deltage aktivt, hvilket også er ret vigtigt i et godt indslag, som ikke skal være for kedeligt eller langtrukkent.
Så skal du egentlig bare finde på nogle sjove og anderledes spørgsmål om aftenens hovedperson – og så skal der selvfølgelig også være en præmie til den person, som har svaret rigtig på flest spørgsmål og derfor kender fødselaren bedst. Og det må selvfølgelig gerne være en rigtig skør gave!
Du kan lave en kahoot quiz her.
I kan se en video herunder for at se nogle af disse ideer ført ud i livet til en rigtig 40 års fødselsdag: