Stor guide om at finde de sjoveste lege til julefrokost!
Julefrokost er en gammel dansk tradition. Det er noget alle virksomheder med respekt for sig selv skal have. Det er også en tradition med mening og hensigt. Det er en måde hvor ledelsen og de ansatte kan mødes på andre vilkår end dem der hersker til daglig.
Der skabes en særlig atmosfære hvor det er tilladt, og forventet, at smide (nogle) hæmninger og lære hinanden at kende fra mere private vinkler.
God mad og alkohol spiller en stor rolle i den danske julefrokost tradition. Det skaber hygge og velvære at spise sammen. Alkoholens funktion er at det bliver nemmere at smide de hæmninger der ellers gør det svært for ansatte og ledelsen, at mødes på private vilkår.
De 10 sjoveste julefrokost lege
Lad os tage et kig på listen med de sjoveste julefrokost lege! Alle de lege du finder på listen herunder er blevet testet af på ægte julefrokoster af både mig og andre af vores læsere så du kan altså uden bekymring inkludere dem til jeres egen julefrokost. Husk, at det kan være en god ide at ændre en lille smule på visse af reglerne til nogle af disse lege så de passer bedst til netop jeres julefrokost.
Den store agurke-stafet
Vi starter ud med en kort men ekstra sjov leg. Man kan måske allerede høre lidt på navnet hvad denne leg går ud på! Det er en stafet, hvori man skal løbe hen til målstregen og så tilbage igen. Twistet her kommer dog i at man skal løbe med en agurk mellem benene. Det er altså en stafet der er gjort betragteligt svære!
Denne her er altid sjov at have med, og hvis man er mange gæster til selskabet så kan man eventuelt opdele gæsterne i hold og dernæst skal alle holdene udvælge en deltager som skal dyste i denne disciplin!
TIP: Her kommer en lille variant på denne type af stafet. Man kan istedet for en agurk lave stafetten med en appelsin og inkludere to personer der skal løbe sammen. Her er reglerne istedet at man sammen skal løbe med appelsinen uden at bruge hænderne. Hvordan man skal fragte appelsinen er op til det enkelte hold, nogle vælger at løbe med appelsinen hvor man trykker panderne mod den, mens andre gør det ved at bruge røven. Der er mange muligheder og her er det også sjovt at se hvorledes opgaven kan løses for det er ofte forskellige måder som hvert hold vælger at afprøve sig med. Hvis man taber appelsinen på vejen så skal man selvfølelig tilbage til start!
Nej-legen
Her er en vildt sjov leg! Tro mig, det her er næsten altid en leg jeg vælger at inkluderer når jeg er med til at sammensætte lege-lineuppet til julefrokosten! Reglerne er som følger: man må ikke sige nej. Det var det!
Forklar alle gæsterne at man under ingen omstændigheder må sige ordet: “NEJ”. Det er ligegyldigt hvordan det bliver sagt og hvilken variant man benytter sig af det – alle er forbudt – om man så siger “nah”, “nix”, “no” eller lignende så er det forbudt. Hvis det skulle ske at man alligevel kommer til at forbryde sig med reglen – og tro mig, det kommer helt sikkert til at ske og nok også op til mange gange for en stor portion af gæsterne, så skal man aflevere en elastik eller måske en hat som man er blevet uddelt først på aftenen. Hvis man vælger at bruge en elastik fx, så skal man aflevere denne til den person, der fik en til at sige ordet nej. Når legen er slut skal man kåre en vinder, og vinderen er den der sidder med flest elastikker tilbage.
TIP: Som sagt er dette et sikkert hit til enhver julefrokost. Man bør sætte en tidsbegrænsning på hvornår legen starter og stopper. Det kan fx være en leg, der starter så snart alle er sat ved deres borde og maden måske skal til at serveres og således kan legen forgå den næste time frem.
Borddame legen – Tag et spillekort
Her er en hyggelig lille leg, man kan bruge når man skal have gæsterne sat ved bordene. Nogle vælger at lade gæsterne sætte sig hvor de har lyst, og skønt dette også er en fin ide, så er det lidt sjovt at få selskabet blandet så der er større chance for at nogle kommer til at sætte sig med folk de normalt ikke snakker med. Derfor kan man gøre brug af denne leg:
Man skal bruge en række spillekort. Hvis der fx er 20 gæster med til festen så skal man bruge det halve antal af kort, altså i dette tilfælde ville man derfor skulle bruge præcis 10 kort. Nu klipper man disse ti kort over på langs eller på skrå, og nu skal hver en gæst trække et halvt kort når de ankommer. Nu skal man finde den person der har det andet kort, og når man finder denne person, skal man sætte sig ved et bord. Man kan fra starten bestemme at alle de der trækker et kort med en bestemt værdi skal sidde ved et bestemt bord, fx skal alle der har trukket en es til 3 sidde ved et bord, mens dem der har trukket 4-7 skal sidde ved et andet og så videre.
Brunkage dysten!
Her kommer en lille og sjov leg. Man skal placere en deltager på en stol og bede ham kigge op mod loftet med sine hænder på ryggen. Nu placerer man en brunkage på hans pande. Nu starter man et stopur og nu skal gæsten forsøge at spise brunkagen uden at bruge hænderne. Når man har spist den så stoppes tiden og dernæst er det en ny spilers tur til at forsøge sig. Hvis man er delt op i hold til julefrokosten kan man passende tage en person op fra hvert hold.
Femkamp for alle
Dette er i sig selv egentlig ikke en enkeltstående leg, men det er derimod en måde at strukturer sin julefrokost på, så der naturligt vil komme sjove julefrokost lege i løbet af aftenen og så er det også en god måde at få rystet selskabet sammen på, således at man kommer til at snakke med nogen til festen, som man måske ikke normalt ville snakke så meget med.
Det går i al sin enkelthed ud på at man starter med at inddele selskabet i hold. Antallet af hold kommer selvfølglig meget an på hvor mange gæster, der er med til selskabet, men hvis man fx er et selskab på 40 personer, giver det god mening at inddele selskabet i 5 hold af 8 personer hver. På den måde er man ikke for mange, og samtidig er man ikke for lidt så de fleste for lov at deltage i aktiviterne resten af dagen.
Resten af aftenen vil gæsterne nu skulle deltager i lege i de hold som de er i. For hver leg holder en dommer styr på pointene og eventuelt skriver dem på en stor synlig tavle, så alle hele tiden kan holde øje med hvilket hold der ligger i spidsen, og derved altså ved hvilket hold det er man skal have væltet af pinden. Nu er det altså bare at få inkluderet en masse sjove julefrokost lege i løbet af aftenen som man kan dyste i mellem holdene!
TIP: Man kan gøre selve holddannelse-processen til en leg i sig selv. Her kan man få inspiration af borddame legen som også er beskrevet her på listen. Eller man kan lave holdene ud fra hvordan de sidder til bords. På den måde skabes der også et specielt bånd ved hvert bord og det får i den grad konkurrence mennesket frem i allesammen!
En god gammeldags pakkeleg
Den absolutte klassiker for underholdning til julefrokost er pakkelegen. Alle kender og elsker den almindelige pakkeleg. Mange ville sandsynligvis blive skuffet hvis der ikke er en pakkeleg til julefrokosten.
Pakkelegen er ikke egnet som overraskelse. Folk skal jo få besked om at medbringe gaver til legen.
Men hvem siger at du ikke må tilføje nogle overraskende elementer til den gammelkendte leg? På den måde kan du både hylde traditionen og sørge for en ekstra pift.
Pakkeleg+ som julefrokost underholdning
En måde at variere pakkelegen på er ved at skjule uret. Det gør den mere spændende og besværliggør også at folk spiller strategiske. Nogle kan jo aldrig lade være med at prøve at forbedre deres chancer, selv når det kun er en leg.
Du kan også betro en medspiller med at styre tiden, uden at de andre ved hvem det er, eller hvor længe legen skal vare.
De Sjove regler
Det her er en absolut personlig favorit! Du kan skabe morskab ved at opstille sjove regler for julefrokosten. Husk lige at det skal være sjovt for alle. Derfor skal du undgå regler der kan virke intimiderende på nogle.
En sjov måde er at uddele sedler med forskellige instruktioner. Fx en instruktion der siger du må kun svare på en bestemt måde:
Sig ”ja” som det første svar, uanset hvad det drejer sig om.
Sig ”nej” som det andet svar, uanset hvad det drejer sig om.
Ja og nej vil skabe forvirring hos ”modstanderen” mens latteren virker afstressende og vil smitte, så hele sekvensen vil ende i latter. Især når den anden har fattet at det var en leg.
Du kan også have en regel der siger at bryder man en regel, så udløser det en straf. Straffen kan fx være at man skal tømme sit glas. Eller at man skal opføre et eller andet sjovt, fortælle en vittighed, danse på stolen, eller noget helt andet.
Det er kun fantasien der sætter grænser, og almindelige regler for god opførsel og hensyn til hinanden. Modereret af det faktum at det er en julefrokost.
Hvordan skabes den gode stemning til julefrokost legen
At holde julefrokost med fx arbejdspladsen eller et par gamle venner eller veninder er en dyb tradition hver eneste gang vi nærmer os juletid. Julefrokosten er altid en begivenhed som skaber god stemning og ofte vil den være kendetegnet af en masse grin og godt humør!
En af de vigtigste elementer til julefrokosten er et par sjove lege. En julefrokost er selvfølgelig hyggelig i sig selv da det giver anledning til af man må få noget god mad og et par snaps indenbords, men man kan gøre den endnu sjovere hvis man fordeler en række lege, som på en sjov måde får indblandet alle gæsterne.
Her har jeg samlet et par af de sjoveste julefrokost lege, som let kan tilpasses så de passer ind til netop jeres julefrokost. Det er ligegyldigt om man holder julefrokost med arbejdspladsen eller om det er med sin familie: disse lege passer ind til alle typer af julefrokosten, og man skal huske på at det vigtigste som en god julefrokost leg kan skabe er godt humør og et par gode grin! Det er altid sjovt at se sine kollegaer, venner etc. på slap line og mange af disse lege gør klarer netop det!
Udover julefrokost legene så er der andre metoder man kan tage i brug for at skabe den helt rette julede stemning til julefrokosten. Det er den stemning som er svær at beskrive, men når den først er der, så er den ikke ti lat tage fejl af!
1. trin er at opbløde stemningen
Typisk vil der derfor være en velkomstdrik. Velkomstdrikken skal ikke gøre dig fuld, den skal bare varme dig lidt op. Det er faktisk slet ikke så ligetil at finde den perfekte velkomstdrik. Folk har jo forskellige præferencer og smag. Senere om aften vil der være forskellige drikkevarer som folk selv vælger, men velkomstdrikken er fælles. Det skal den være, fordi den skal skabe en følelse af fællesskab.
Hvis det er dig der skal organisere julefrokosten, kan det være en god ide at lave lidt research for velkomstdrikken. Du kan evt. lave flere end en. Det kan også være at der er kolleger der slet ikke drikker alkohol. Den voksende sundhedsbevidsthed har gjort sit indhug i danskernes alkoholvaner. Så det er noget af det vigtigste research: skal der tilbydes alternativer uden alkohol?
Alkohol har været brugt til at skabe hygge i flere årtusinder. Men det betyder ikke at den er uundværlig. Det kan sagtens lade sig gøre at hygge sig uden alkohol, også til en julefrokost.
2. find et passende madtilbud
Driks og mad spiller naturligvis en kæmpestor rolle. Mht. maden er det også vigtigt at du sætter dig ind i gæsternes præferencer. Tidligere har julefrokosten budt på kødtunge måltider. Men i dag ved vi at overdreven kødkonsum er direkte usund, både for os og for jordkloden. Mange har reduceret deres kødforbrug eller er endda blevet vegetarer.
Derfor er det vigtigt, at du finder ud af om der evt. skal være vegetarisk mad også. Intet kan gøre julefrokosten så sur for en, end mad men ikke kan eller gider spise. Det er ikke kun frustrerende for den enkelte, men direkte ødelæggende for fællesskabet. Bare fordi det er en tradition at servere flæskesteg til julefrokost, betyder ikke at det fortsat skal være sådan.
Traditioner er vigtige for samfundet. Men de skal ikke være dominerende. En hvilken som helst tradition har startet som et brud på en ældre tradition, på et eller andet tidspunkt.
God underholdning er hvad folk er kommet for
Underholdning er det helt centrale punkt i julefrokosten. Det er hvad folk er kommet for. Underholdning kan skabes på flere måder. Der findes professionelle tilbud. Virksomheder, der har specialiseret i at levere underholdning til julefrokoster og andre firmafester. De ved udmærket hvad folk kan lide. De har konstant fingeren på pulsen og deres tilbud er hele tiden aktualiseret.
At hyre professionel underholdning er helt sikkert den nemmeste måde. Det er også et sikket bud på at festen vil blive en succes.
Men den billigste måde der det bestem ikke. Mange firmaer organiserer underholdningen til julefrokosten selv. Typisk bliver der dannet et udvalg, som i al hemmelighed forbereder underholdningen.
God underholdning til julefrokost skal både indeholde traditioner og overraskelser.